Hvem er jeg - music

Mig og Asger Steenholdt, efter Bfs koncert i Elværket D.27-03-2010.

Mig og Asger Steenholdt, vores første møde ved fan fest Lyngby 2005.

Hvem er jeg:
Mit navn er Lonni, født D. 10-04-1968.

Jeg er gift, og har 2 børn.
Er uddannet, Sygehjælper, Social og sundheds ass., samt Stress Release terapeut.

Musik har altid haft en stor betydning for mig.
Har fået fortalt, at fra jeg var ganske lille, har sunget højt og inderligt, hvor jeg end gik og stod, uanset hvilket humør jeg var i.

Har ikke tal på de gange jeg er faldet i unåde hos min 10 år ældre bror, fordi jeg havde været i hans plade samling for, at lytte til hans samling af blandt andre, Bob marley,og Stevie Wonder plader. Ham har jeg nok, at takke for min i dag noget varierede musik smag.

Da jeg kom i skole, blev jeg hurtigt en del af skolens sang kor. Og senere, også et fast medlem af skolens drama hold, hvor vi opførte musicals og egen producerede teater stykker.
Siden hen, har jeg personligt ikke selv fået gjort mere ved musikken, andet end være en stor nyder af den musik jeg har kunne købe mig til . Min smag indenfor musik, må nok betegnes som værende bred. Jeg holder af forskellig slags musik, men om det er Rock, pop, jazz, funk, blues osv. har aldrig været så vigtig for mig..

Min interesse for Asger som musiker, startede op da jeg begyndte at gå til Bfs koncerter. Her blev jeg facineret af hans måde at spille på, hans indlevelse i musikken, og ikke mindst hans store alsidighed.

Derefter satte jeg mig for at finde frem til, om Asger havde lavet andet musik, før eller side løbende med Bfs.
Jeg fandt hurtigt frem til, at Asger havde, og var en del af op til flere musikalske projekter.

En spændende tid startede, hvor jeg læste alt frem kommeligt materialle jeg kunne få fingre i, og musik fra disse musikalske projekter blev ind købt og lyttet i gennem. Samtidig med min søgen i Asgers musikalske løbe bane, indtræf der en del hændelser i mit liv, som som hev gulvtæppet væk under mig. Bla. mistede jeg min tidligere nævnte store bror,da han efter kort tids sygdom døde af kræft. Og da fandt jeg, at jeg kunne finde ro, og fordybelse ved at beskæftige mig med Asgers musikalske projekter. (Axis mundi, og senere Aphrodesia)

på samme tid med, at min interesse for musikken voksede, voksede også et behov frem hos mig for, at bidrage med noget..give noget tilbage, hvis man kan sige det sådan.Så da jeg ved et tilfælde fik kontakt til Asger, og her fik lidt svar på nogen spørgsmål omkring hans musik. Udsprang ideen, og lysten til at lave min helt egen fan side om ham og hans musik.

tak fordi du har valgt at benytte dig af min side, og fordi du ville læse dette i gennem. :O)
mange hilsner
Lonni

Mig og Aphrodesia

Den første gang jeg stiftede bekendtskab med musik lavet i fælleskab af Asger &Yasmin, var da jeg blev gjort opmærksom på det, der skulle ende ud med at blive Asger & Yasmins side om deres band "Aphrodesia".Siden blev lavet i forbindelse med lanceringen af deres første album, "Lavandou" som udkom år 2004.

Til at starte med var det blot få strofer af sangen "Come on" fra "Lavandou albummet",som kørte på siden. Dog kom der hurtigt mere til. Og da pladen udkom var jeg ikke sen med, at få fingrer i det, der til dato, stadig er et af de albums som vækker store følelser i mig hver gang jeg lytter til det. Og som jeg hele tiden kan finde nye finesser i.

I år 2005,vælger jeg at opstarte denne side, omhandlende Asger og hans mange projekter.

Siden går der 2 år, hvor efter Asger & Yasmins, næste album "Indigo"ser dagens lys. Et dejligt jazzet album,
holdt i en let melankolsk, eller blå stemning som titlen også indikere. En af forskellene fra deres første album, er at Asger denne gang foruden at spille guitar,også påtager sig producer rollen.

2 år senere oplever jeg første gang Asger & Yasmin, spille musik sammen live.og det blir på en lille intim italiensk cafe, beliggende i Espergærde.
Det er siden hen, blevet til en del fantastiske koncert oplevelser med Aphrodesia.

Fra den spæde start i år 2004, havde jeg ikke drømt om, at de 2 menneskeri gennem deres musik, og ikke mindst deres menneskelige kvaliteter, skulle få så stor betydning for mig, som de rent faktisk har fået...